Februar

Halvdelen af februar er forbi og jeg har stadigvæk ikke fundet min syglæde, men strikkepindene gløder og det er jo heller ikke dårligt. Jeg har strikket en jakke i Lettlopi, og jeg er så glad for den. Det havde jeg ikke set komme da jeg startede , fordi jeg ikke bryder mig at strikke topdown, ikke orker tykke pinde og egentlig hellere vil ha´ jakker der er lidt længere. Men udflugten til den modsatte ende af min comfort-zone endte med en model som lever op til sit navn. Den hedder  det der betyder "stor kærlighed" på engelsk, men jeg vil ikke skrive det fordi min blog igen, igen er kommet  i søgelyset af folk der IKKE er til uldent tøj, og de hæfter sig garanteret ved det engelske navn.

Der Februar ist zur Hälfte rum und meine Nählust ist noch immer unbekannt verzogen. Aber die Stricknadeln glühen und das ist ja auch nicht schlecht. Ich habe mir eine Jacke aus Lettlopi gestrickt, und ich bin total begeistert ! Damit hatte ich nicht unbedingt gerechnet, weil ich nicht topdown stricken mag, dicke Nadeln möglichst meide und eigentlich lieber längere Jacken mag. Dieser Ausflug an das entgegengesetzte Ende meiner Komfortzone endete mit einer Lieblingsjacke in einer für mich untypischen Farbe ( dunkelgrün gesprenkelt ). Das Muster heisst übersetzt "Große Liebe". Den englischen Titel schreibe ich lieber nicht, denn mein Blog ist mal wieder im Fokus von Leuten die garantiert KEINE Wolle tragen, und denen möchte ich nicht noch mehr Futter liefern.