Der Kurs mit
Wenche war einfach nur toll und leider viel zu kurz, aber ich fange mal von vorne an : nachdem ich die Wegbeschreibung ausgedruckt hatte, ging es los Richtung Grenze. Erster Stop war 10 Minuten später in Kruså/DK wo ich anhielt, um die Navi zu füttern und herauszufinden, wie das Autoradio funktioniert. Die Navi ist der dänischen Sprache nicht mächtig und deshalb habe ich als Zielort statt
Hørning Skanderborg eingegeben, weil ich laut Google dort die Autobahn verlassen sollte. So hatte ich einen groben Anhaltspunkt wie lange ich unterwegs sein würde. Dann musste ich herausfinden, wie das Autoradio funktioniert. Seit mein Sohn das Auto okkupiert hat, ist da so ein neumodisches Teil drin, das ich nicht bedienen kann. Das Radio bekam ich nicht an, aber es lief eine CD. Auch gut, dachte ich und fuhr weiter - bis zur nächsten Ampel. Da war mir klar, dass 2 Stunden Techno mich nicht nach Hoerning, sondern in die geschlossene Anstalt bringen würde. Also wurde der CD-Player durch wahlloses drücken aller Knöpfe irgendwie ausgeschaltet und ich fuhr ohne musikalische Untermalung durch das regennasse Königreich. Aber ohne Musik war es auch doof, denn seit ich die Navi mit dem Zielort Skanderborg gefüttert hatte, ging mir das Lied
"Wärst Du doch in Düsseldorf geblieben" nicht aus dem Ohr. In der dänischen Ausgabe wird nämlich Skanderborg besungen. Zum Glück fiel mir ein, dass ich meinen I-Pod in der Tasche hatte, und so konnte ich den Weg ohne die Dorthe K. im Ohr fortsetzen.
Ich kam gut durch und war kurz vor 10 Uhr in Skanderborg, ohne mich ein einziges Mal verfahren zu haben. Aber das war eigentlich keine Kunst, denn ich musste nur auf der E45 bleiben ohne irgendwo abzubiegen. Piece of cake ;-)
Direkt nachdem ich abgefahren war wo ich sollte, stand ein Schild mit der Aufschrift Hørning. Ich konnte mein Glück kaum fassen, und bog frohen Mutes ab...
Da kam aber kein Hørning, und weil ich irgendwo gelesen hatte, dass Gram ganz in der Nähe sein sollte, bog ich dorthin ab. Ein netter kleiner Ort ! Die Menschen waren allerdings ein wenig schreckhaft. Die ersten liefen schnell in eine Seitenstraße, als ich anhielt, um nach dem Weg zu fragen. Sie hatten Angesichts meiner deutschen Nummerschilder vermutlich befürchtet, ihr Schuldeutsch ausgraben zu müssen ;-) Aber so leicht gebe ich nicht auf, und bin ein wenig rumgefahren, bis sich eine neue Chance auftat. Der junge Mann war auch ein bisschen zögerlich, aber das legte sich, als ich auf dänisch nach dem Weg nach Hørning fragte ;-) Und siehe da, ich war nur einmal falsch abgebogen ! Viel besser geht es doch gar nicht ;-)
Also zurück auf die Hauptstraße und ab nach Hørning. Dort kam ich 5 Minuten später an und wurde fröhlich von
Anne-Mette und vielen anderen netten Quiltern begrüsst. Eigentlich gar nicht schlecht, wenn man als geografische Null bekannt ist. Niemand meckert, wenn man zu spät kommt, weil alle froh sind, dass man überhaupt ankommt ;-))
Wie es im Kurs war, erzähle ich später :-)
Kurset med
Wenche var helt vildt godt men desværre alt for kort. Men jeg starter fra en ende af : jeg havde printet vejbeskrivelsen og kørte glad afsted hjemmefra.
Første stop var i Kruså 10 minutter senere, hvor jeg holdt for at fodre GPS´en og for at finde ud af hvordan radioen virker. Vores GPS kan ikke skrive danske bogstaver, så jeg måtte nøjes med at indtaste Skanderborg i stedet for
Hørning. Det var ok, fordi det var der, jeg skulle forlade motorvejen. Så kunne jeg da se hvor lang tid turen sådan ca. ville tage. Så skulle jeg finde ud af, hvordan radioen virker. Siden husets teenager har okkuperet min bil, er der sådan en avanceret udgave af en radio, som jeg ikke kan finde ud af at tænde for. Radioen fik jeg ikke gang i, men cd-afspilleren. Det var ok med mig og drog videre mod det høje nord - eller rettere sagt til den næste lyskurv. Da var jeg nemlig sikker på, at en køretur på godt og vel to timer med techno-musik ville bringe mig direkte i psykiatrien og ikke til Hørning ! Jeg trykkede på stort set alle knapper igen, og det lykkedes mig at slukke for maskinen inden jeg fik grønt lys og kunne fortsætte turen gennem det regnvåde kongerige.
Men jeg fandt hurtig ud af at det ikke duede at køre uden musik, for siden jeg havde indtastet Skanderborg i GPS´en , sad jeg og nynnede
"Gid du var i Skanderborg..."Heldigvis kom jeg i tanke om at min I-pod lå i tasken ved siden af mig, så jeg kunne fortsætte turen uden Dorthe K.
Der var ikke ret meget trafik, så jeg ankom i Skanderborg lidt i kl. 10 uden problemer. Det er i og for sig ingen kunst, for jeg skulle jo bare køre på E45 uden at dreje fra i utide. Piece of cake ;-)
Lige efter at jeg havde forladt motorvejen, så jeg et skilt hvorpå der stod Hørning. Jeg kunne næsten ikke få armene ned af lutter begejstring og kørte videre...
Men der kom ikke nogen by der hed sådan, og jeg kom i tanke om at jeg et sted havde læst at Gram lå i nærheden, så da det skilt dukkede op, valgte jeg at køre derhen i første omgang. En pudsig lille by ! Befolkningen ser ud til at være lidt sky, for da jeg stoppede ved siden af nogle folk for at spørge om vejen, skyndte de sig ind i næste gade. De havde nok set mine tyske nummerplader og frygtet at de skulle tale udenlandsk ;-)
Men så nemt giver jeg ikke op, så jeg kørte lidt videre til det der dukkede en ny chance op. Den unge mand virkede lidt skræmt, men det blev bedre da han fandt ud at vi talte samme sprog ;-) Det viste sig at jeg kun var drejet forkert fra en enkelt gang, så jeg skulle kun tilbage til hovedvejen og 5 minutter senere var jeg i Hørning.
Der blev jeg glædelig modtaget af
Anne-Mette og en masse andre dejlige quiltere som jeg kun kendte via nettet. Det er faktisk ikke dårligt at være kendt som den der altid farer vild. Man bliver aldrig skældt ud fordi man kommer for sent, fordi alle er glade for at man i det hele taget når frem ;-)
Og kurset fortæller jeg om i næste indlæg :-)
